Marte Meo er en videoanalysemetode af samspillet mellem mennesker (barn-forælder/voksen). Den anvendes til at finde og forstærke de potentialer i samspillet, som er udviklingsstøttende og som kan give højere grad af glæde i samværet og gode relationserfaringer. Vi har alle brug for at være sammen med andre, der værdsætter os, ser os og hvor vi som mennesker kan ”vokse”. Særligt når vi er afhængige af omsorg som f.eks. er tilfældet mellem barn og voksen eller i en pædagogisk relation.
Der kan være behov for et Marte Meo forløb, hvis:
- Det er svært at få øjenkontakt med sit barn.
- Samspillet er præget af stilhed eller kan opleves kaotisk.
- Stemningen er neutral eller måske ligefrem dårlig.
- Der er følelser af at føle sig afvist eller barnet afvises af omsorgsgiveren.
- Samspillet ender ofte i konflikt.
- Det er svært at lege med sit barn.
- Det negative i samspillet eller hos barnet kan overskygge det positive.